Borger.dk Læs op Blanketter Selvbetjening Kontakt Indeks

Støttekriterier for jubilæumsarrangementer

Filen kan også downloades her.

 

Kriterier for tildeling af underskudsgaranti eller støtte til arrangementer forbundet med Ribes 1300-års jubilæum 2010.
 
  1. Arrangementet skal have forbindelse til Ribes historie, kultur, kunst, musik, idræt eller natur.
  2. Arrangementet skal være historisk korrekt.
  3. Der skal være offentlig adgang til arrangementet.
  4. Arrangementet skal være delvis selvfinansieret.
  5. Arrangørerne skal opstille et realistisk budget med forventede udgifter og indtægter.
  6. Efter arrangementets afholdelse afleveres senest 1 måned efter et fuldstændigt regnskab til jubilæets projektkoordinatorer. Hvis regnskabet ikke opfylder de regnskabsmæssige betingelser, udbetales der ikke penge fra Esbjerg Kommune.
  7. Der skal være en fast kontaktperson tilknyttet arrangementet. Kontaktpersonen sørger for alle henvendelser til jubilæets projektkoordinatorer.
  8. Arrangementet skal være forankret i en forening eller (selvejende) offentlig institution. Dette krav kan i særlige tilfælde fraviges. 

     

Der gives ikke støtte eller underskudsgaranti til:
 
  1. Arrangementer uden offentlig adgang, dvs. lukkede arrangementer for snævre personkredse.
  2. Arrangementer, hvor der ikke er en stor grad af selvfinansiering, som udgangspunkt minimum 50 %.
  3. Indkøb af apparater og udstyr (computere, kameraer mm.).
  4. Uddannelse af grupper eller enkeltpersoner, såfremt det er eneste formål med arrangementet.
  5. Overnatning og forplejning.
  6. Ovennævnte kriterier kan fraviges, hvis styregruppen vurderer, at der er tale om et særligt støtteværdigt arrangement.
  7. Kommercielle arrangementer støttes ikke. 

     

Kriterierne er godkendt af styregruppen for Ribes 1300-års jubilæum 22/5 2008.
 
Spørgsmål omkring ansøgningen kan rettes til projektkoordinatorerne:
Charlotte Lindhardt, chl@esbjergkommune.dk
Tlf. 76 16 18 64, 76 16 85 74 eller 27 74 14 92.
eller
Christina Balslev Jespersen, cbj@esbjergkommune.dk
Tlf. 76 16 88 67 eller 27 74 14 99.

 

Kultur & Fritid • Torvegade 74 • 6700 Esbjerg • +45 76 16 18 64 • e-mail