Borger.dk Læs op Blanketter Selvbetjening Kontakt Indeks
Brostensgaderne er blot en af de mange udfordringer.

Adgang for alle 

Hjemmesiden er testet for tilgængelighed.

Toppede brosten, krogede gader, gamle huse med mange trapper, sumpede marskområder, våde enge ... Ribe har det hele. Alt det kan være en udfordring i dagligdagen, hvis man er handicappet. Derfor skal Ribes byjubilæum være handicapvenligt.

Handicapvenlige arrangementer
Vi opfordrer foreninger og institutioner til at være opfindsomme og tænke handicapvenligt, når de planlægger et arrangement. Nogle steder og arrangementer giver allerede mulighed for, at handicappede kan deltage. Andre gange skal der måske ganske små ting til: en rampe til kørestole, en sanseoplevelse, lys, lyd, dufte eller lignende.

Handicapturisme
Erfaringerne fra Ribes 1300 års jubilæum skal senere kunne bruges af andre, således at handicappede får lettere ved at deltage i arrangementer og tage på ferie fremover. Derfor vil Ribes 1300 års jubilæum indlede et samarbejde med uddannelses-  og forskningsinstitutioner, så vi kan udvikle handicapturismen til glæde for andre handicappede, både i Danmark og udlandet.

Hvorfor handicapvenligt?

Ribe har alle de besværligheder, som forhindrer gangbesværede, synshæmmede, udviklingshæmmede og andre i at opleve byen på samme måde som andre mennesker. Derfor er målet, at så mange aktiviteter som muligt skal være tilgængelige for handicappede. Resultaterne bliver dokumenteret, så vi kan udvikle handicapturismen og give vores erfaringer videre.

Kultur & Fritid • Torvegade 74 • 6700 Esbjerg • +45 76 16 18 64 • e-mail