Borger.dk Læs op Blanketter Selvbetjening Kontakt Indeks

Juli


Offentlige byvandringer
juli-august + uge 42
mandage fra 29. marts - 28. juni, dog ikke 5/4 og 24/5 og fra 6. september - 25. oktober
Tag med på rundvisning i Ribes gamle bydel. Turen inkluderer et besøg i Ribe Domkirke.

Sted: Ribe Turistbureau, Torvet
Tid: kl. 11.30-13.00
Pris: DKK 60,-
Info: www.visitribe.dk

Ghostwalks
alle onsdage i juli og august
Gå med på turen gennem de gamle gader og hør om Ribes dramaer som kongemord og heksebrænding.

Mødested og billetter: Museet Ribes Vikinger, Odins Plads, tlf. 76 16 39 60
Tid: kl. 21.00-22.00
Pris: DKK 50,- (gratis for børn u. 14 år)
Skoleklasser og grupper: bestil særskilt tur: DKK 500,-

1 - 4 Skuespil, SÅ MÅ JORDEN GODT GÅ UNDER
præsenteret af: Den Danske Skueplads               
 
Nyt stærkt skuespil af Sten Kaalø  - om ”den danske Bellman”   -  Ambrosius Stub
I anledning af Ribes 1300 års jubilæum i 2010 har Den Danske Skueplads urpremiere på Sten Kaaløs nyeste stykke – Så må jorden godt gå under.

Handlingen, der udspiller sig i Ribe i dagene op til d. 15. juli 1758, er en dramatiseret beretning om 1700-tallets største lyriker og versemager Ambrosius Stub (f. 1705). Han kom til Ribe i 1752, hvor han boede til sin død i 1758, og ligger begravet på Sct. Catharinæ kirkegård.
 
Ambrosius Stub skrev drikkeviser, kærlighedsdigte, åndelige sange, naturlyrik, lejlighedsvers med titler som f.eks.: Jeg laver tynd Caffé – Den kedsom vinter gik sin gang – Uforsagt hvordan min lykke - Du dejlig Rosenknop –Hvad vindes ved verdens vidtløftige hav - Er nogen, jeg er glæderig.
 
Så må jorden godt gå under er et intenst og poetisk møde mellem digteren Ambrosius Stub og den lokale skrædders kone, Else Maria.
 
- Stykkets handling, der løber over få dage, bringer to udstødte eksistenser i tæt nærkontakt, hvor de  bliver hinandens fortrolige. Hun fortæller ham sin dybeste hemmelighed, mens Stub beretter om sit turbulente liv, hvor han bl.a. møder Ludvig Holberg, kammerherre Niels Juel til Valdemars Slot på Tåsinge og ikke mindst Ribebispen Hans Adolph Brorson, som Stub er genbo til.
 
Så må jorden godt gå under er en fabulerende og berusende fantasi, hvor Sten Kaalø også har inddigtet nogle af Ambrosius Stubs skønne vers og iørefaldende sange.
Medvirkende: Christian Steffensen, Jette Sophie Sievertsen
Iscenesættelse: Kaspar Rostrup
Scenografi: Claus Rostrup
Musik: Fuzzy
-----------------------------------------------
Sted: Riberhus Privatskole, Simon Hansens Vej 1 - 6760 Ribe
Tid: 13 juni til 4. juli. man. - fre. kl. 20:00    - lør. & søn. kl. 16:00 Varighed 2. timer inkl. pause. Salen åbnes ½ time før forestillingen start.
Pris: kr. 190 - plus gebyr    - Unummererede pladser
Info: Ribe Turistbureau -  7542 1500  - www.visitribe.dk  -  info@vistiribe.dk


I forbindelse med aftenopførelserne på Riberhus Privatskole er der mulighed for at bestille en lækker teaterplatte á kr. 125 - , som serveres på spilestedet fra to timer før forestillingens start. -  Bestilling: 7688 2416
 

1.-31. Salmernes Hus
I forbindelse med jubilæumsåret indleder Taarnborg projektet Salmernes Hus, der strækker sig frem til 2014, som er 250-året for salmedigteren Brorsons død.
Salmernes Hus omfatter 12 små udgivelser, hvor kendte danskere som Jens Smærup Sørensen, Ulla Terkelsen, Jan Lindhardt m.fl. udvælger en salme. Hver salme resulterer i en udgivelse, hvor forfatteren beskriver, hvad den udvalgte salme betyder for vedkommende. I 2010 udkommer de tre første bøger, og i april-maj og oktober-november vil Taarnborg være rammen om to udstillinger med kunstværker af bl.a. Kirsten Klein og Per Bach-Jensen.
Sted: Taarnborg, Puggaardsgade 3, Ribe.
Tid: Nærmere info følger.
Pris: Gratis entré til udstillingen.
Info: Taarnborg, www.taarnborg-ribe.dk   
 
1.-31. Vadehavscentret – midt i Nationalpark Vadehavet
Vadehavscentret byder på udstillinger om Vadehavet, stormflod, natur og dyreliv. Året igennem bydes på ture med natursafari, sort sol, særudstillinger og aktiviteter for hele familien.
Sted: Vadehavscentret, Okholmvej 5, Vester Vedsted.
Tid: Alle dage kl. 10-17.
Pris: Entré.
Info: Vadehavscentret, www.vadehavscentret.dk
 
1.-31. Mit Ribe og Vadehav
Stor fotoudstilling på Danhostel Ribe. Over 50 store fotos på lærred viser ripenserne, deres by og natur. Det hele er fotograferet med et glimt i øjet af Gudrun Rishede.
Sted: Danhostel Ribe, Sct. Peders Gade 16, Ribe.
Tid: Hele dagen.
Pris: Gratis.
Info: Danhostel Ribe, www.danhostel-ribe.dk
 
1.-31. Børn, natur og bevægelse
Rollespil for vuggestue-, dagpleje- og børnehavebørn om middelalderens Ribe. Børnene får middelalderdragter på, vandrer gennem Ribes gader og får historien om Ribe. Turen ender på Riberhus Slotsbanke, hvor børnene får fortalt sagnet om Dronning Dagmar.
Sted: Ribe.
Tid: Se hjemmesiden for kontakt vedr. tidspunkter.
Info: Børn, natur og bevægelse, www.bnb.esbjergkommune.dk
 
1.-31. Ribes Fortællinger for børnefamilier
En del undervisningsmateriale bearbejdes og bliver oversat til engelsk og tysk. Alle børnefamilier er velkomne til at bruge det. Temaerne er: Kunsten i Ribe, Reformationen, Dronning Dagmar, De gjorde en forskel (berømte ripensere), Matematik med mere i og omkring Ribe Domkirke, Straf og forbrydelse – Riber Ret, Feltgeografi i Ribe, Trolddom – overtro – hekse – Maren Spliids samt Klostervæsen.
Sted: Hjemme eller Ribe.
Pris: Kan hentes gratis via internettet.
Info: Esbjerg Kommunes Skolevæsen via www.ribe1300.dk
 
1.-31. Vægterrundgang i Ribe
Følg vægteren rundt i Ribe, hør om byens historie og lyt til de gamle vægtervers.
Sted: Ribes gader, mødested foran Weis Stue, Torvet, Ribe.
Tid: Kl. 20 og 22.
Pris: Gratis.
Info: Gammelt Præg, Ribe Turistbureau, www.visitribe.dk
 
1.-31. Kunstens Ribe
Ribe Kunstmuseums samling rummer en lang række betydningsfulde danske kunstneres motiver fra Ribe. P. Ussing, J. Roed, Th. Brendstrup, Kr. Zahrtmann, J. Rohde, A. Gottschak, S. Swane m.fl. har alle været her og efterladt sig en perlerække af værker med motiver fra byen. Disse, suppleret med en lang række værker af ældre og nyere dato, viser byen gennem tiderne, sådan som kunstnerne har gengivet dens stemninger, linjer, former og farver. Også fortællinger, der er knyttet til byens historie, har gennem tiderne givet næring til og været genstand for kunstneriske udfoldelser. Heriblandt ikke mindst fortællingen om Dronning Dagmar.
Sted: Ribe Kunstmuseum, Quedens Gård, Sortebrødregade 1.
Tid: Se museets hjemmeside.
Pris: Gratis adgang.
Info: Ribe Kunstmuseum, www.ribe-kunstmuseum.dk
 
1.-31. Hvorfor Ribe?
Oplev en eventyrlig rejse gennem Ribes 1300 års historie. Sammen med syv personer, der var der selv, kan du udforske de mange spor fra Ribes fortid og mærke historiens vingesus.
Hvorfor Ribe? taler til alle sanser, når vi fører vores gæster gennem 1300 års byhistorie på en vejbelægning, der strækker sig fra grusvej, over lervej til en knoglevej.
Ribes historie fortælles ukompliceret og ligefremt gennem syv personligheder, som alle har en mening, om hvordan byens historie har formet sig. Enten fordi, de selv var til stede, da begivenhederne udspandt sig, eller fordi de er nutidens arkæologer, som tolker de spor fortiden har efterladt. Mød for eksempel både den frisiske købmand, biskoppen og trællen.
Udstillingen er en del af Sydvestjyske Museers fejring af Ribe bys 1300 års jubilæum
Webside : http://www.ribesvikinger.dk
Sted: Museet Ribes Vikinger, Odins Plads, Ribe.
Tid: Se museets hjemmeside.
Pris: Entré.
 
1.-31. Oplev vikingetidens Ribe
Rejs 1300 år tilbage i tiden og oplev livet i tre storslåede vikingemiljøer fra Danmarks ældste by. Mød vikingetidens håndværkere, bønder og byboere, vi byder på oplevelser der kan mærkes og huskes. På Ribe VikingeCenter er der mulighed for at komme helt tæt på.
Storbonden og de islandske heste: På Storgården græsser de islandske heste og gnisterne springer i smedjen. Her er muligheden for at få en snak med storbonden om hans landbrug og de mange dyr.
Vikingeskibet Gisla: Vikingeskibet Gisla ligger ved kajen på Markedspladsen, den plads der repræsenter det allerførste Ribe - hele Danmarks vugge. Her arbejder grovsmeden, glasperlemageren, trædrejeren og pottemageren side om side med de handlende, der gerne falbyder deres varer, når de øjner en god handel.
Smag, snus, lyt og leg: Ribe by, år 825, er rekonstrueret af Danmarks allerdygtigste vikingetømrer. Byen er også ramme om et væld af aktiviteter for hele familien; en tur i snittehuset, vikingelege, ’Tor, Odin, Tyr’, edderdunskampe, brødbagning, bueskydning og meget mere.
Sted: Ribe VikingeCenter, Lustrupvej 4, Ribe.
Tid: Alle dage kl. 11-17.
Pris: Entré.
Info: Ribe VikingeCenter, www.ribevikingecenter.dk
 
1.-31. Kom tæt på vikingetidens rovfugle
Mød falkoneren, lyt til de gode historier om vikingetidens jagt med falke, høge og musvåger. Oplev de fantastiske rovfugleog mærk suget når slagfalken styrtdykker ned blandt publikum, for elegant at fange sin velfortjente belønning i luften - en lækker kødluns.
Sted: Ribe VikingeCenter, Lustrupvej 4, Ribe.
Tid: Falkoneropvisning søn-tors kl. 13 og 15.30.
Pris: Entré.
Info: Ribe VikingeCenter, www.ribevikingecenter.dk
 
1.-31. Vikingernes billedfortælling på væggen
Som andre kulturer havde også vikingerne tradition for at fastholde store begivenheder i billeder. På Ribe VikingeCenter skal kunsten nu gøres efter! Fortællingen om Ribes grundlæggelse for 1300 år siden skal gengives på væggen i det fornemme Tinghus, hvor byens høvding bor.
Billedfrisen bliver et spændende værk, som kommende generationer kan glæde sig over. Se med, når de lerklinede vægge udsmykkes.
Prøv-selv-aktivitet: Du kan også forsøge at gøre kunsten efter og skabe et lille kunstværk. Prøv at male smukke vikingemotiver med vikingernes maling og pensler.
Sted: Ribe VikingeCenter, Lustrupvej 4, Ribe.
Tid: Alle dage kl. 11-17.
Pris: Entré.
Info: Ribe VikingeCenter, www.ribevikingecenter.dk
 
1. Ribelunds Museum
Ribelunds over 100-årige historie vises på Ribelunds Museum. På museet fortælles med billeder, effekter og kustodernes beretning om tilværelsen og dagligdagen på Ribelund, som blev taget i brug i 1907.
Formålet med museet er at fortælle, hvordan livet formede sig før i tiden på en anstalt med ofte barske vilkår for borgerne. Samtidig er det en skildring af den store udvikling, som Ribelund har gennemgået gennem årene.
Sted: Ribelunds Museum, Bøge Alle 6, Ribe.
Tid: Kl. 10-16.
Pris: Entré.
Info: Ribelunds Museum, www.ribelund.esbjergkommune.dk
 
5.-11. Kvægmarked i Ribe
Handlen var altafgørende for Ribes opståen og store betydning gennem vikingetiden. Meget tyder på, at den største eksportvare fra Ribe har været levende dyr. Køer og får havde gode opvækstmuligheder i marsken og er blevet eksporteret i enorme antal via markedspladsen ved Ribe Å. Ribes placering og de vidtstrakte marskenge har også gjort Ribe til et ideelt opsamlingssted for regionens kvæg. Måske hvilede markedspladsens økonomiske grundlag på de tilbagevendende studemarkeder!
Prøv-selv-aktivitet: Kom og oplev et livligt kvægmarked på Ribe VikingeCenter. Gå gennem tidsslusen, få en kappe på og træd ind i vikingetiden. De store dyr er samlet omkring storgården, hvor du skal hjælpe til med at vande og fodre dem. Og så skal dyrene drives op på markedspladsen, hvor storbonden forhåbentlig får solgt dem til en god pris.
Sted: Ribe VikingeCenter, Lustrupvej 4, Ribe.
Tid: Alle dage kl. 11-17.
Pris: Entré.
Info: Ribe VikingeCenter, www.ribevikingecenter.dk
 
6. Koncert, renæssancemusik og Arvo Pärt
Vokalensemblet Ars Nova Copenhagen under ledelse af Paul Hillier synger engelsk
renæssancemusik og Arvo Pärt.
Ste